Morgan's naturfagsside

 

DNA 

 

 

I menneskets celler er der en kerne. Inde i kernen ligger DNA, der er et laaaangt molekyle. Det er sat sammen af en række mindre molekyler, som man kalder baser. Der er fire forskellige slags baser: A, T, C og G.

DNA er arvematerialet. Det vil sige, at DNA indeholder en masse information om, hvordan cellen skal se ud, og hvad den skal lave.

Det er rækkefølgen af baserne i DNA, der er det afgørende. Enæggede tvillinger har præcis den samme rækkefølge af baser. Søskende har en base-rækkefølge, der ligner hinanden. Derfor kan man ofte nemt se, hvem der er i familie med hinanden. De ligner utrolig meget hinanden. 

 

 

I cellekernen ligger DNA-molekylet ligesom et langt stykke tråd. Tråden er så tynd, at man ikke kan se DNA’et. Når cellen skal til at dele sig, bliver tråden krøllet helt tæt sammen, og så kan man seDNA-molekylet i et mikroskop. Hvert DNA-molekyle hos mennesket er ca. 1,7 meter langt.

DNA-molekylet er rullet op omkring nogle proteiner. Tilsammen kalder man det et kromosom.

Mennesket har 46 kromosomer. Det vil sige, at mennesket har 46DNA-molekyler i hver celle. Man deler dem op i par, fordi der er kopier af dem alle sammen. Der er således 23 par.

Det ene par er kønskromosomerne, som er særlige, fordi de hos manden ikke er ens. Manden har et Y-kromosom og et X-kromosom, mens kvinden har to X-kromosomer.